Gå til hovedindholdet

Medicinrådets hjemmeside er åben igen

Efter en midlertidig lukning er medicinraadet.dk åben igen. Hjemmesiden har været lukket, fordi nogle dokumenter på hjemmesiden ikke har været blændet tilstrækkeligt.

05. april 2024

Lægemiddelvirksomheder blænder fortrolige oplysninger i deres ansøgning og eventuelle bilag til Medicinrådet. Medicinrådet offentliggør dokumenterne på hjemmesiden som bilag til Rådets anbefalinger. Nogle af virksomhedernes blændinger har ikke været tilstrækkelige. Derfor har nogle blændede oplysninger i nogle dokumenter fra virksomhederne potentielt kunnet læses, hvis brugere af hjemmesiden har forsøgt at redigere teksten i dokumenterne.

Medicinrådet har fjernet dokumenterne og er i gang med at kontakte de virksomheder, der ikke har blændet oplysningerne tilstrækkeligt.