Medicinrådet sætter turbo på behandlings-vejledninger

Læger og patienter kan nu se frem til flere nye vejledninger til behandlingen af en række alvorlige og udbredte sygdomme. Det har Medicinrådet netop besluttet på sit 21. rådsmøde

11. oktober 2018:
Inden udgangen af 2018 skal arbejdet med at lave nye behandlingsvejledninger for type 2-diabetes, brystkræft og immundefekter gå i gang. Efter nytår kommer turen til behandlingsvejledninger for kræft i æggestokkene, nyrekræft og modermærkekræft.

Det arbejde kommer oven i de otte behandlingsvejledninger, der netop nu er ved at blive udarbejdet af Medicinrådets eksperter, og de seks der allerede er afsluttet.

Og det er formand i Medicinrådet, Jørgen Schøler Kristensen, tilfreds med. Det er nemlig godt nyt for patienterne:

- Når lægerne får ensartede nationale retningslinjer, der bygger på den nyeste viden, er det med til at sikre patienterne den bedste og mest opdaterede medicinske behandling over hele landet, siger Jørgen Schøler Kristensen.

Medicin til bedre pris
Han påpeger også, at de nye behandlingsvejledninger giver regionerne mulighed for at få medicinen til en bedre pris. Medicinrådet tager nemlig i arbejdet med behandlingsvejledningerne stilling til, om to eller flere lægemidler er lige gode og sikre. Hvis de er det, sammenligner Medicinrådet omkostningerne for medicinen og anbefaler regionerne at bruge det, der koster mindst.

- På den måde sparer samfundet hvert år ganske mange millioner kroner, der kan bruges andre steder i sundhedssektoren. Derfor vil vi gerne lave endnu flere behandlingsvejledninger, forklarer Jørgen Schøler Kristensen, der til daglig er lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital.

Medicinrådet inviterede i juli alle interesserede til at komme med forslag til nye behandlingsvejledninger. Der kom 17 forslag. På rådsmødet den 10. oktober valgte Medicinrådet de seks forslag, der nu skal sættes i gang.

Også Steen Werner Hansen, der deler formandskabet for Medicinrådet med Jørgen Schøler Kristensen, er glad for, at læger og patienter kan se frem til endnu flere nye vejledninger.

- Vi vil gerne have flere behandlingsvejledninger, da det sikrer patienterne de samme tilbud på tværs af landet, samtidig med at vi erfaringsmæssigt kan opnå store besparelser, siger Steen Werner Hansen, der er vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital.

Om Medicinrådets behandlingsvejledninger:

Medicinrådets behandlingsvejledninger anbefaler, hvilke lægemidler lægen skal vælge til behandling af en bestemt sygdom.

Medicinrådet udvælger forslag til nye behandlingsvejledninger to gange om året. Næste frist for at indsende forslag er den 28. februar 2019.

Behandlingsvejledninger, der sættes i gang i 2018:

  • Type 2-diabetes
  • Brystkræft
  • Immundefekter

Sættes i gang i starten af 2019:

  • Kræft i æggestokkene
  • Nyrekræft
  • Modermærkekræft

Medicinrådet udarbejder p.t. behandlingsvejledninger for følgende sygdomme:

  • Blære- og urotelialkræft
  • Hæmofili A
  • Von Willebrand-sygdom
  • Forhøjet kolesterol (hyperlipidæmi)
  • Ikke-småcellet lungekræft
  • Knoglemarvskræft (myelomatose)
  • Multipel sklerose
  • Antibiotika til øvre luftvejsinfektioner og urinvejsinfektioner 

Følgende behandlingsvejledninger er udarbejdet:

  • Behandling og sekundær profylakse efter venøs tromboemboli (VTE) (udarbejdet efter RADS’ principper - godkendt)
  • Behandlingsvejledning vedrørende cytoreduktiv behandling af essentiel trombocytose og polycytæmia vera (ET og PV) (udarbejdet efter RADS’ principper - behandlet, men ikke godkendt)
  • Behandlingsvejledning for biologiske lægemidler til svær astma (godkendt)
  • Behandlingsvejledning for hæmofili B - evidensbaseret valg af faktor IX-præparater (godkendt)
  • Behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation for kronisk hepatitis C (godkendt)
  • Behandlingsvejledning for kronisk leddegigt - valg af biologiske og targeterede syntetiske lægemidler (godkendt)
  • Behandlingsvejledning for svær astma (godkendt)

Yderligere forslag til behandlingsvejledninger indsendt pr. 31. august 2018, som Medicinrådet ikke har prioriteret i denne omgang:

• Migræne
• Psoriasis
• Botulinumtoksin
• Farmakologisk tromboseprofylakse hos kemoterapibehandlede cancerpatienter
• Hereditært angioødem
• Hiv/aids
• Crohns sygdom
• Prostatakræft
• Hjernetumorer (glioblastomer)
• Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
• Tyk- og endetarmskræft (kolorektalcancer)


Kontakt: Kommunikationskonsulent Karen Agerbæk Jørgensen, kaj@medicinraadet.dk eller tlf. 20 61 45 90