Gå til hovedindholdet

Atezolizumab (Tecentriq) i kombination med carboplatin og etoposid

Status: Færdigbehandlet (Ikke anbefalet)

Ansøger: Roche
ATC-kode: L01XC32 og L01XA02 og L01CB01
Sygdomsområde:  Kræftsygdomme Cancer
Specifik sygdom:  Lungekræft Cancer pulmonis
Anvendelse:  Småcellet lungekræft
Fagudvalg:  Lungekræft
Sidst opdateret: 16. april 2024

Anbefaling

Godkendt den 17. juni 2020

Medicinrådets anbefaling vedrørende atezolizumab i kombination med carboplatin og etoposid til småcellet lungekræft

Medicinrådet anbefaler ikke atezolizumab i kombination med carboplatin og etoposid til patienter med småcellet lungekræft. Anbefalingen gælder patienter med ”udvidet sygdom” hvilket betyder, sygdommen er udbredt til et større område end hvad et strålefelt kan rumme.

Vi anbefaler ikke atezolizumab i kombination med carboplatin og etoposid, fordi
- Vi vurderer at omkostningerne for sundhedsvæsenet ikke er rimelige i forhold til effekten af kombinationsbehandlingen, da effekterne er mindre end hvad vi betragter som klinisk relevant.
- Værdien kan samlet set ikke kategoriseres. For effektmålene overlevelse og symptombyrde, er effekten af atezolizumab i kombination med carboplatin og etoposid bedre end effekten af carboplatin og etoposid alene, men de absolutte effektforskelle er små. For effektmålet livskvalitet er der ikke dokumenteret forskelle. Vi vurderer, at effekten af atezolizumab i kombination med carboplatin og etoposid samlet set ser ud til at være bedre end effekten af den nuværende behandling med carboplatin og etoposid.

Status for vurdering af lægemidlet

Ansøgningsproces

Aktivitet
Medicinrådet har modtaget den foreløbige ansøgning
12. juli 2019. 
Medicinrådet udarbejder protokollen
12. juli - 15. oktober 2019. 
Medicinrådet har sendt protokollen til ansøger

Ansøgning

Aktivitet
Medicinrådet har modtaget og godkendt den endelige ansøgning
22. november 2019. 

Sundhedsfaglig vurdering (lægemidlets værdi)

Aktivitet
Medicinrådet udarbejder vurderingsrapporten
22. november 2019 - 24. marts 2020. 

Rådet har i perioden fra den 22. januar til den 24. marts 2020 iværksat et fagligt clock-stop, da beslutningsgrundlaget skulle kvalificeres yderligere. 

Medicinrådets udkast til vurderingen af lægemidlets værdi er sendt i høring hos ansøger
17. - 31. marts 2020. 
Medicinrådet har godkendt vurderingen af lægemidlets værdi
Endelig vurdering af lægemidlets værdi efter modtagelse af høringssvaret
24. marts 2020. 

Sundhedsøkonomisk vurdering

Aktivitet
Medicinrådet udarbejder det økonomiske beslutningsgrundlag
22. november 2019 - 24. marts 2020. 
Medicinrådet har godkendt den sundhedsøkonomiske model
24. marts 2020. 

Medicinrådets anbefaling

Aktivitet
Medicinrådet har godkendt anbefalingen
17. juni 2020. 

Sagsbehandlingstid

Aktivitet
Sagsbehandlingstiden og processen for Medicinrådets vurdering
22. november 2019 - 17. juni 2020. 

Medicinrådet har brugt 11 uger og 6 dage på sit arbejde med atezolizumab i kombination med carboplatin og etoposid. Sagsbehandlingen har været i fagligt clockstop mellem den 22. januar og 24. marts 2020, hvor Medicinrådet bad fagudvalget vedrørende lungekræft om at tage stilling til en række spørgsmål, inden vurderingen kunne godkendes. Sagsbehandlingen af anbefalingen har også været i fagligt clockstop mellem 15. april og 17. juni 2020.

Anmodning om revurdering - april 2023

Aktivitet
Medicinrådet har modtaget en anmodning om revurdering
21. april 2023. 
Formandskabet har besluttet, at der ikke skal igangsættes en revurdering
03. juli 2023. 

Anmodning om revurdering - februar 2024

Aktivitet
Medicinrådet har modtaget en anmodning om revurdering
19. februar 2024. 
Formandskabet har besluttet, at der ikke skal igangsættes en revurdering
10. april 2024. 

Formandskabet har på baggrund af nye data besluttet ikke at igangsætte en revurdering af atezolizumab i kombination med kemoterapi til førstelinjebehandling af småcellet lungekræft.